En vigtig ingrediens til vækst er nysgerrighed 

Jeg tror på, at en vigtig ingrediens, når vi taler vækst er nysgerrighed – især i en verden i konstant udvikling og mange flere faktorer som en del af ligningen.

Vi skal tilgå opgaven med et åbent sind og lade nysgerrigheden åbne døre til nye muligheder.

Dette kan vi blandt andet opnå ved at:

– Udforske

– Stille spørgsmål

– Udfordre antagelser

– Lære undervejs

Et af mine yndlingsspørgsmål, når jeg arbejder med vækststrategier og kommercielle opgaver, er:

”Hvor skal væksten komme fra?”

Der er altid mange spændende bud og gode ideer til at vækste, men når vi dykker dybere ned, står det klart, at det er en kompleks og omfattende opgave at blive helt konkret.

Er vi på udkig efter organisk vækst, opkøb, salgsudvikling, produktudvikling, markedsudvikling eller noget helt andet?

Ofte tænker vi først ud i markedet og overvejer trends som bæredygtighed, AI/ teknologi og mere branchespecifikke tendenser.

Dette åbner i sig selv mange spændende veje til vækst.

Men for at lykkes, skal vi også tage en ekstra dimension med i betragtning – nemlig vores kerneforretning og kernekompetencer.

Hvor ligger jeres styrker, og hvordan kan I differentiere jer yderligere for netop at skabe øget bæredygtig vækst og værdi?