BittenBrun & Co.

Strategisk virksomhedsrådgiver med base i Aarhus, Danmark.

Bitten Brun & Co. fylder 3 år! 

Og dette 3. år har også været et interessant år!

Det har både været spændende på mange måder, det har været udfordrende og lidt komplekst til tider, det har været foranderligt og heldigvis også sjovt, men mest af alt lærerigt.

Jeg har haft fornøjelsen af at møde rigtig mange inspirerende personer via forskellige samarbejder med både tidligere og nye kunder, arbejdet i bestyrelser og advisory boards, diverse gode netværk og kaffemøder.

Det giver rigtig meget god energi, så TAK for det!

Og så giver det også god energi at arbejde med det man brænder for!

For mig er det et spørgsmål om at udforske og realisere potentialet for vækst og værdiskabelse, og herunder holistisk forretningsudvikling, strategisk rådgivning, ledelsesudvikling og bæredygtighed/ESG.

Men fejrer man 3 års fødselsdag?

Ja, da – uanset hvor mange lys der er i fødselsdagskagen så skal en fødselsdag da fejres!

Og det fejrer Bitten Brun & Co. ved at sende en ny hjemmeside i luften – håber, at du synes om den 🙂