BittenBrun & Co.

Strategisk virksomhedsrådgiver med base i Aarhus, Danmark.

Gentænk fremfor at gentage  find ind til drivkraften 

Gentænk fremfor at gentage – find ind til drivkraften

Vores omgivelser er komplekse og meget dynamiske og det er ikke nok, kun at gentage det vi plejer, når vi kigger lidt længere frem end et par måneder. Der skal sikres et match til markedet og der skal sikres de rette kompetencer til at kunne levere det der kræves.

Du vil med sikkerhed blive udfordret før eller siden, hvis du ikke i det mindste prøver på at forberede dig på at skulle justere og tilpasse din virksomhed og dig selv – du skal med andre ord gentænke fremfor blot at gentage din handlinger.
Drivkraften kommer fra at have noget at stræbe efter

Drivkraften skal findes i at have noget at stræbe efter, noget der skaber energi. Det kan være en klar vision, en overordnet strategi der definerer rammerne for handlingerne, og et lederskab der bakker op og formår at skabe samarbejde på tværs af en organisation.

Det handler om, at turde gribe de små øjeblikke, de mange muligheder der løbende byder sig i nuet – uden vel at mærke at skyde med spredehagl eller sætte for mange skibe i søen på en gang. Derimod skal der sikres løbende prioritering og det er med respekt for visionen og den overordnede strategi – det skal give mening hele vejen rundt.

Drivkraften skal komme indefra – uanset om vi taler organisation eller individ – så find ud af, hvad der driver dig inderst inde.

Det skal starte et sted – det skal komme indefra

Få besøgt virksomhedens vision igen, skaber den energi og er den værd at løbe efter? Kig ind i din strategi, hænger den sammen og definerer den rammerne tydeligt nok? Stræb efter det og flyt dig i retningen heraf, sammen med dine kolleger.

Det kan være, at du skal ændre lidt i dine tanker og måske lidt mere i dine handlinger – du skal kunne lede dig selv, før du leder andre, for du kan ikke flytte noget, hvis du ikke selv er med til at gøre det – det skal komme indefra og det skal være oprigtigt.

Så find modet frem, definer visionen og gå 100% ind i det med hjerte og hjerne – nej, det er overhovedet ikke nemt, men overvej, hvad alternativet er.

Der er et citat, af Martin Luther King Jr., der har fulgt mig i mange år, og som de der kender mig, helt sikkert er stødt på – det vil jeg gerne dele og håber, at det også kan følge dig på den god måde:
”You dont have to see the end of the stairs to take the first step”

Husk, at det hele starter et sted – det starter hos dig.
Al forandring kræver mod, energi, opbakning, og sparring – jeg hjælper gerne dig eller din virksomhed videre på den ambitiøse rejse – men bolden ligger hos dig…